300
sin korporelle Trang og dyrkede Venus vulgivaga i medicinsk Moderation, følte ingen Samvittighedsnag, naar han spiste Makkaroni paa Gammelmønt hos Mutter Kätchen og hos hans forrige Beatrice. Hans Vært kunde paa sit Kontor tage, hvad der blev henlagt af Omslags- og Indpaknings-Papir. Det havde dog en lille Salgsværdi i Urtekræmmerens og Spækhøkerens Boder. En Dag bjærgede han et usædvanligt Kvantum Trykpapir. Den be tydelige Masse bragte ham til at se paa det. Det var Tysk, men Fanden kunde hitte Rede i det, saadan som det var trykt. Den ene Side fortsatte ikke den anden. Det kunde maaske more hans Logerende at rode i alt dette. I hvert Fald havde unge Mennesker godt af at have Noget at pille ved.
Han kom en Dag ind og lagde en anselig Pakke paa Ludvigs Bord med de Ord:
— Det er kanske noget for ham, Monsieur Masmann. Det ser saadan … ret kundskabsrigt …. eller belærende ud.
Det var en Del trykte Ark i Materie. Det var uvant for Ludvig Masmann at se et saadant Fænomen.
Paa det lille, halte, rødmalede Træbords Plade under Tællelysets Skin, udfoldede han den gullige, bløde, sugende Papirmasse, opdagede med en vis Forskertilfredsstillelse, hvorledes man ved Hjælp af at bøje Papiret om og glatte det ud med Neglen, samt give Agt paa Pagineringen, kunde faa skøn
