286
naccio til Tjeneste, so var det frygterligt for hendes Ærefølelse at blive …. verschmaaet for sodanne nogle Mensker, som den Schuft François kørte op til Palastet. O questo Francesco, un porco, un asinaccio, uno scellerato! (O denne Krans, et Svin, et væmmeligt Asen, en Forbryder).
— Ja, men Madame Prantl …!
— O, kald mig Kätchen . . Lieblein!
— Som De vil . . men hvad vil Madame Marion, at jeg skal være for hende?
— Ach! Det kan De vist vorläufig arrangire efter freundlich … Convenzione. Hun er würklich sodan — hvad nævner I det eftergivig i Ting, som Fruentimmer ellers gør saa mangt dumt Tøj und Schlutter und Vrævl over. Men hun snakker om, at Han skal føre hende ud paa Landet, for hun har sat sig i Hovedet at ville gaa i Kirche, og lytte til Kilder — dingeling — Praslen af Blade — Ritsch — Ratsch — buh, bah! Køer og Svin — y — y! och Lammer bæ, mæ! und … ha … ha … ha …! Men det er øvrigens sødt … ach! ach!
Madame Prantl slog en Jodletrille, der knækkede paa Midten. Saa brast hun i Graad, men istemte strakt efter: „Ach, mein schönes Land, Tirol!“ Graaden tog Magten.
Klingelingling! lød en skær, skarp Klokkeklang ude bag en Dør.
— Ecco la Marietta che ha finito (Se nu er M ferdig).
