Side:Gamle billeder.djvu/268

Denne side er blevet korrekturlæst

264

Himlen har sendt til min Befriing fra Syndens Kæder. Han vil føre mig ud i den frie Natur, hvor jeg kan leve mellem Træer og bytte Stadens Vellyst med Landets Unschuld, drikke Hjordenes Mælk og Kildens Vand, mellem gode og syndløse Mennesker under Himlens stjernebesatte Gevælv.

Trods det gebrokne Maal, blev hvert Ord udtalt distinkt og med en smuk, blødt klingende Røst. Ja, de løjerlige, skruede Ord lød barnligt oprigtige, og de brune Øjne saâ troskyldige ud.

Den danske Student stod dum og uforstaaende, afvekslende tiltrukken og tilbagestødt.

Pludselig bestiger Damen den lette Forhøjning foran Spejlet, hvorfra hun nys havde ageret den mystiske Kærlighed i berninisk Stil og i den hellige Teresas Aand, slaar Gevandtet til Side, samler det til venstre i et rigt Foldekast, faar det i en Fart knyttet i en Knude under sin Overkrop, slynger den kraftige, nøgne højre Arm med knyttet Haand ud i Retning af Værelsets mørkeste Hjørne. Ludvig Masmann saâ nu, at der stod en Seng med Silkeomhæng.

Her mod dette Møbel rettede Damen en forbandende Gestus og en Strøm af italienske Ord, hvoraf Ludvig Masmann ved Hjælp af sin Latin opfattede Ord som: Maledetto, … opprobrio mio …. corruzione …. innocenza …. amore mistico …. purificazione …. ritrovare l’innocenza nel seno della natura.

Den gamle Kvinde med Haartoppen tyssede og