262
Sprog, han ikke forstod. Af Klangen sluttede han dog, at det var Italiensk.
Den agerende Kvindes Træk glattedes ud, og da de kom i de normale Folder, saa han tydelig, at det var den forrige Colette.
Ud ad den ene Mundvig sagde den Draperede:
L’amore mistico (Den mystiske [himmelske] Kærlighed).
Det kunde enhver Latiner forstaa.
En Latter gnækkede op. Ah, ah, ah! Eh, mi pare che io lo conosco bene, questo genere d’amore. Rassommiglia all’ amore terrestre (Ha, ha, ha — Aa, jeg synes, jeg kender den Slags Kærlighed, godt. Den ligner jo den jordiske Kærlighed).
— Contadinaccia (Bondeklodrian) sagde den Draperede.
Nu fulgte en lang Ordstrøm, indvævet med en hostende Latter. Studenten forstod ikke et Muk.
Nysgerrighed og Betagethed havde ført ham helt hen i Døraabningen, uden at han vidste deraf.
Pludselig vender den agerende Dame sig fra Spejlet om mod Døren. Et Skrig og en saadan Sammenslutning af det vidt spredte hvide Draperi, at hun stod fast og stramt indhyllet i det. Kun Ansigtet saâs et Øjeblik, vredt sammentrukket, men saa foldede det sig ud i Fuldmaaneglæde. Med blød Fløjteklang lød det:
