246
ud inde i Porten. Op ad den brede, let knagende Trappe klaprede høje Hæle, raslende Silke, slæbte Fløjl, figurerede nydelige Smalben og Lægge, der kom til deres fulde Ret i det à jour belyste Rum.
Herrer og Damer skilte sig med deres Tjeneres Hjælp ved Overtøjet i en fælles Garderobe, Favntag, Haand- og Mundkys veksledes mellem de to Køn: Alle syntes at kende hinanden rigtig godt.
Det var dog et sært Selskab! Den unge Student havde rigtignok aldrig været i fornemt Selskab, men at dette ikke var fint, var ham straks indlysende.
Det store Rum, der var indrettet til Garderobe, fyldtes af en stærk Duft, blandet af mange Parfumer. Landsbydrengen maatte tænke paa et Apotek. Tysk rullede, Fransk klingrede og Dansk rislede i broget Blanding.
En Herre vilde hjælpe en Dame Pelskaaben af, men benyttede Lejligheden til at bore sine Læber ned i den skønnes hvide, af rebelske Krushaar omgivne Nakkegrube. Men da han vilde trække Kaaben af hende, gjorde hun Modstand og sagde paa Fransk, som dog lød, som om det havde passeret gennem Dansk:
— Nej, nej, min Herre. Jeg skal jo være Hyrdinde i Aften …. jeg har næsten ingen Klæder paa.
— Tant mieux! sagde den lille sortøjede Herre, jaime vos nudités, ma charmante.
Rundt om lød fra Herrernes Munde Kæleord
