Side:Gamle billeder.djvu/226

Denne side er blevet korrekturlæst

222

— Baronen burde, om jeg maa være saa dristig, deponere det til et opus posthumun[1].

Baronen studsede lidt og sagde:

— Monsieur Louis er jo bleven en hel voxen Karl. Sidst, jeg saa Monsieur, havde han ikke saa let ved at explicere sig. Den unge Monsieur vil naturligvis studere Teologi?

— Jeg har endnu ikke ret tænkt derover, Hr. Baron.

— Det var Ret. Men Monsieurs Fader ….

— Formaner mig i sine faa Breve til at tåge kraftigt fat, naar jeg har faaet anden Eksamen.

— Og det er ... Deres ... Hensigt at lyde den reverende Magisters Opfordring?

— Hr. Baronen sagde nogle Ord i sit Dictamen, som gav mig adskilligt at tænke paa.

— He, he! Se hvor opvakt den unge étudiant ser ud. Se, hvor han er bleven køn … ligefrem élancé i hele sin Apparition …. Hm … De … har ikke Lyst til for bestandig at remplacere den store ubarberede, sorte Monsieur Brundsland?

— Han er fattig, Hr. Baron, saa hvis Hr. Baronen for Fremtiden vil unde ham det lille Salarium ……

De har Ret, jeune homme … Men hvor Monsieur Louis er bleven en køn Person! ….

  1. et Værk, der skal udgives efter Forfatterens Død.