217
Saint-Simon var rasende paa Ludvig XIV og var begejstret for hans bigotte og dvaske Fader — hvis den sorte Vædder ellers var hans Fader. Den gamle Hertug og Pair er indigneret over, at Etiketten tilsidesættes i den Grad, at andre end Hertuger og Pairer faar Lov til at sætte sig paa Tabouretten ved Hoffet. Adelen burde have holdt paa Privilegierne, store og smaa. Bliver alle dens Mænd Pager og alle dens Kvinder Hoffrøkener, bliver der kun en fornem Lakajstand — hvad den nuværende franske Adel er. Det varer næppe længe, før den er gaaet til alle Djævle. Bourgeoisiets Ræve har jo alt sat Tand i de gamle Slotte og Jordegodser. For Korrekthedens Skyld burde det forordnes, at alle Generalforpagtere lod sig omskære. Vil man være Jøde, maa man tåge Konsekvenserne.
Her i Danmark har jo Adelen længe været hensmægtende, siden den lod sig overrumple af Københavns Skomagere og Præsterakket (prêtraille). Nu sidder deres Sønner paa Ministertabouretten som nys denne Skolemester og Møllerdreng, Mr. Guldberg. Det var korrekt fra hans Synspunkt, at han vilde lade Bondens Slaveri bestaa. Hans Fader var Møller og var vant til at tolde godt af Bondens Sække.
