213
Fra et Vindue paa Trappeafsatsen saâ Ludvig Masmann en hvidpudret Have med to høje Lindealleer, der udvidede sig til en cirkelformig Aabning. Der stod en lidt medtagen Marmorkumme i Midten, smykket med en udhugget Rosenguirland. Midt i den sad en Skildpadde i Marmor med Halsen strakt ud af Skjoldet og vidt opspærret Mund. Men den gabede tørt og tørstig i Vejret uden at give en eneste Draabe Vand, skønt det aabenbart havde været Meningen, at den skulde sende en Straale ud.
En Fløjdør stod aaben.
— En avant! lød det inden i Studenten. Gennem en hvid Vestibule med flade doriske Pilastre, tog han i en Dør.
En Tjener i et Livrée, han syntes at skulle kende, kom frem.
— Naa, det er den tyske Skriverkarl, sagde han dvask og pegede paa en ny Dør.
