199
Sky. Han tog fat først i et, saa i et andet Stykke Klæde ... hiv op! . . og han saa to Menneskeskikkelser, en lille og en lang rejse sig som lidt mørkere Masser i Mulmet — thi nu var Himlen ganske overtrukket … fandt Koens Horn — atter et ynkeligt Brøl! … Koen kom op og brølede igen.
— Men hvad i al Verden skal det blive til? klynkede Justitsraaden.
— Til Skidt og Lort, som det før var og vil blive fra Evighed til Evighed, sagde Nordmanden.
— Porten er lukket, lød det atter med Klager fra den, der ragede kortest op i Mørket.
— Ja, men saa sprænger vi den, erobrer hele denne fillede Stad, opretter et norsk Universitet, hvor jeg bliver Professor i Jydernes Afbankning.
Justitsraaden havde fundet Ludvig Masmanns Haand.
— Det maa være et meget excentrisk Menneske … og saa den Ko … og saa den Ko og den Port …
Det rungede og dundrede med lang og tung Genlyd. Den store Nordmand havde i Stormløb rendt sin Skulder mod Porten.
— Jeg vil ind! brølte han.
— Mu—u—uh — sagde Koen.
Nej, paa den Maade var den vel befæstede Stads vestre Adgang uindtagelig.
— Aa Gud — saa maa vi om ad Nørreport … Men den Ko, klynkede Justitsraaden.
