189
det eneste paa Omgang gaaende Glas tyndt Øl eller Citronvand. De sang de Byen omløbende Klubviser til Ære for Vinguden, Ord om Fremtidens fri Broderskab mellem Folkene steg unisont begejstrede fra de klingre Struber. De var saa fulde af Entusiasme, at ingen anden Spiritus gjordes Behov.
Det skete gerne om Eftermiddagen efter Kollegierne paa Studiigaarden. Dels havde Minervas Sønner daarligt Raad til at brænde Tællelys paa Bordet i den Hule, om hvilken de sang saa troskyldigt:
Mihi est propositum
In taverna mori,
dels kunde de risikere Vægterindblanding, naar de efter Klokken ni forstyrrede de smaa Huses smaa Borgere.
Ludvig var en af de mere velhavende. Hans Vært havde Ordre til af hans Fader at udbetale ham en Rigsort om Ugen til de for ham værdige og Ungdommen passende Fornøjelser. Skriveren havde egenlig ogsaa Magisterens Ordre til hver Gang, han udbetalte Ludvig Rigsorten, at formane ham til værdeligen at bruge, hvad hans Faders store Godhed saa rigelig ofrede paa ham, samt til at huske paa og nøje indprænte sig, at 1 Rigsort om Ugen blev en hel Rigsdaler om Maaneden. Endelig var det ogsaa Skriverens Pligt at formane den unge Person til varagtig at holde
