III
Alt svømmede i Almenaand. Den unge Rus følte dens Bølger lukke sig over sit Hoved. Paa en Maade som Lethes Flod.
Elskovs Jubel og Smerte i Anledning af den store Fløjelsdame ved Møllesøen og den vemodige Fløjteidyl ved den gulhvide Aa: Møllerpigen med den lige, troskyldige Profil laa for ham som tabte Mønter paa Havbunden. Rousseaus Heloïse var vegen for hans „Contrat social“, og Werthers Solo var veget for de hinanden omslyngende Millioners Kor.
Ludvig havde vel fundet Kammerater. Ingen kunde paa deres usselige Hybler samle nogen om sig, og de, der sad paa kolde Kvistkamre i Baghusene, boede endnu simplere end han paa Skriverens Gang. Hans Vælling med Skind og Grød med Klumper i var dog varm Mad. De fleste af Kammeraterne havde kun en tør Klipfisk, en Spegesild og en Rugsimle til Hovedmaaltid.
I smaa Bagstuer og Kældere samledes de unge Musasønner, og under Pibernes tætte Damp tømtes
