Side:Gamle billeder.djvu/179

Denne side er blevet korrekturlæst

175

Tordenskyer trak op i det fjerne og varslede om Wertherske Lidelser, mens Vinden tog kraftigt Tag i de højere Træers Kroner, og Vindhanen svirrede pibende og blinkende om i det nærmeste Kirketaarn.

Saa hyggelig duftede Naaletræer og Buksbom. Og til Vaar og til Sommer? Hvad? Saa kom Krokus, Hyazinter, Tulipaner, Roser, Liljer … og se nu! Der laa Svalegangen paa den anden Side Gaarden langs første Sal.

Hvad var det?

Inde i den dæmrende Gang skinnede blegrødt og hvidt … Hvide Tørklæder om Hovederne paa de blegrødkjolede Piger! Tindrede der klare og brune Øjne under Hovedklæderne?

Lød der kvidrende Latter deroppe fra? … Var Ludvig Masmann fuld eller gal?

Nu strittede jo Ærte- Bønne- og Humlestænger nøgent op som truende Ris for hver en Fantasts Bag.

Nu hang jo smeltet Rim paa de pjuskede Hække.

Det kunde blive saa skønt — ja naar?

Livet kunde være saa dejligt, men var det ikke.

Maaske var de Hovedklæder, Ludvig Masmann havde sværmet for i Svalegangen, Bleer, der var hængte til Tørring.

— — —

— Ja, for at komme tilbage til Møddingen — lød Gaardskarlens herlige Sjællandske, saa vil jeg