170
Taarn midt paa den af Buegangene flankerede mægtige Slotsfaçade med den af mange snørklede Sandstensdekorationer oplivede Flade, kom de seks mælkehvide Heste af Frederiksborgracen svingende om den søndre Pavillon foran Broen.
Langs den tykmavede Karrosses forgyldte Fadinger, blinkede paa hver Side mægtige Rytter pallasker, gyldne Kyradser og Hjelme, lange viksede Støvleskafter. For og bag paa sad røde, sølvbroderede parykbærende Figurer; husaragtig udstyrede Hejdukker knejsede og smilede fra Vogntrinet.
Inde i den nedslaaede Vogn sad to Mandspersoner: Kongen til højre, en tyk, guldbroderet Magnat til venstre.
Herre Gud, Skjoldungen, den syvende Kristian, der havde indført Trykkefriheden og var bleven hyldet af Voltaire, hvem Lovtaler paa Vers og Prosa om Stavnsbaandets Løsning stadig helligedes!
Der sad en lille forfrossen Pusling med vandblaa, sky Øjne stirrende dødt hen for sig, med den rimpede Hud underlig dirrende over den høje krumme, magre Næseryg, som Skindet over Snuden paa en vejrende Mynde.
Han knejsede højt nok med sin paa tværs siddende, sølvgalonerede trekantede Hat, og hans blaa Silkepels var saaledes draperet, at den røde Kjole med de store broderede Sølvsløjfer og den tindrende Elefantstjerne fik Lejlighed til at gøre deres ophøjede Virkning paa de gloende tro Under-
