Side:Gamle billeder.djvu/158

Denne side er blevet korrekturlæst

154

kke have fortalt den unge Knøs Sligt! Det var allenfals infra dignitatem. Men det havde lettet.

Før han kom indenfor Latinskolens tykke, brune Mure, sendte han ud mod Kirkegaarden et Suk, der rummede disse Ord:

— Ak — min Ludvig! Skal jeg nogensinde se dig mere? Jeg faar trøste mig med Seneca og Marcus Aurelius i Dag. Thi Rousseau vil bringe mig til at udgyde Taarer — ligesom Tyskerne, og Voltaire vil opirre mit Sind. Nej, min Ludvig, Klassikerne fra Rom og Grækenland maa vi stedse ty tilbage til.