146
op, og Dydens Sol stod der med gyldne og stive Straaler. Da udgød jeg Taarer og sank hen i vederkvægende Slummer.
Jeg vaagnede ved Larm af opslaaede Døre. Da jeg slog Øjnene op, saâ jeg Baron Urnes onde Kontrafej med en Fakkel i Haanden og hørte ham raabe: Levez vous Messieurs! Le spectacle va commencer (Staa op mine Herrer! Komedien begynder strax).
Vi klædte os paa. Foran os ned ad laa en stor Trappe med et meget bredt Rækværk. Det rystede og knagede under vore Hænders Tag, ligesom Trapperne under vore Fødders Trin.
Over en Gaard, hvor vi saâ store Popler neje og svaje under en mægtig og bidende Vind om Kap med Faklen i Lakajens Haand, gik vi, følgende Faklen som forvildede Vandringsmænd følger Lygtemandsskæret i Mosen. Vi skimtede, naar Faklen luede op, paa den ene Side en lang Bygning med Søjler, og paa den anden en smal og høj, der syntes sortere end Mørket. I den lod vi os føre ind og naaede et stort hvidt, hvælvet Rum. I den ene Ende stod et Teater. Paa Bænke sad hist og her Mennesker i Pelse og Kapper. Jeg kendte kun den danske Baron og den tyske Adelsmand fra Gaarsnattens Orgie. De var lige saa blussende røde nu som da og havde formentligen kontinueret deres Svir og Sværm i Dagens Løb.
En douce Musik lød fra Harpestrænge, Ingen
