11
pitler af Sanct Marci Evangelium i Grundsproget uden at forstaa de græske Ord, han indprentede sig i sit Ansigts Sved.
Naar han slap ud, vidste han ikke, hvad han skulde tåge sig for. Han var i sin Egenskab af latinsk Dreng for stolt til at lege med sine smaa Halvsøstre, thi der var af hans Kammerater blevet dybt indpræget i hans Sjæl, at intet var foragteligere end at lege med Tøser. Dette Forbud var ham mindst lige saa helligt som et af de ti Bud i Katekismen. Hans Fader vilde vist tildels have givet ham Medhold deri. Kunde han derimod komme i Klammeri med en „Bondeknold“ af hans Alder og Størrelse og vise sin lærde Overlegenhed i at spænde Ben, anbringe en Kindhest eller en Næsestyver med en finere Teknik, end saadant et grovt Individuum havde lært, nægtede han sig ikke den Glæde.
Han voksede baade i Højden og Drøjden, blev en af Skolens stærkeste Drenge og flinkeste Latinere. Til Løn for sine gode „Nota“ og „Testimonia“ gav hans Fader ham Lov til, da han havde fyldt sit femtende Aar, at lære Tysk og Fransk af Konrektor, ikke uden at advare ham mod den Vantroens Gift, der gemtes i nyere Bøger i disse Sprog, men stolende paa, at Konrektor, der var Licentiatus theologiæ, søgte Præstekald og var en stor Dogmatikus, vel vilde have Indseende med, at Ludvig ikke kom til at læse Noget, der stred mod den hellige Skrift og
