9
Bag og Ryg. De virkede, hver Gang han, inden han sov ind om Aftenen, og før han rejste sig om Morgenen, kom til at mindes en vanskelig Verbalform, regula eller exceptio. Men saa opnaaede Magisteren ogsaa det Resultat, at, da Drengen, 10 Aar gammel, blev sat ind i den nærmest liggende latinske Skole, kunde han saaledes ramse op af Grammatica og Donat, at den eksaminerende Hører kneb ham i Øret og sagde: „Bene, benissime mi fili!“ og paa Latin henvendte nogle ærbødige Ord til hans: „Reverendus et doctissimus Dominus Pater.“ Nedladende tog Magisteren mod den luvslidte af Snustobak overstænkede og af Brændevin lugtende gamle Students Komplimenter, vekslede et Par Ord med Rektor og overlod sin Forstefødte til hans „Ludimagistri“ og gav ham mange „Admonitiones“ og en „Benedictio“ til Afsked. Drengen havde paa Grund af sin Faders gode Forberedelse sprunget Sinkelektien over.
Der sad nu Drengen under de lavtludende Bjælker i det gamle røde Skolehus med Udsigt til Kirkegaardens Gravkors. Det eneste store Rum var afdelt ved mandshøje Træskillerum i fire Dele, hver til sin „Lektie“. Mesterlektien, som Rektor ene besørgede, laa i en Kvistgavl ovenpaa. Mod det limfarvede graa Loft rungede latinske og græske Ord og Fraser fra alle Rum, blandende sig i babylonisk Forvirring, afbrudt af de klaskende Haandtager og den tørre Lyd af Ferien eller Rot-
