104
frans. Han er fus mod alle Krybskytter. Frans raabte:
— Hold ham, den gamle Æsel … Bremerholm er ham vis nok — Tyveknægt! Det er herligt, at Baronen nu er her straks. Bondebæster, forbandede Hoveder!
— Se, hvor Du kan Latin, dit Skræderpjok! sagde Jakob Skytte og spyttede hen mod François, mens han laa paa Jorden og sloges med Ludvig.
Atter klang Hestehove.
— Rideknægt, lød en kommanderende Stemme.
François sprang af og hjalp Baronen til at træde fast i Stigbøjlen og komme ned.
Med den ene Fod i Stigbøjlen raabte han i forceret høj Tenor.
— Halte — là — subiement …
Den fungerende Rideknægt, François, rejste sig, og Ludvig samt Jakob Skytte kom ogsaa op fra deres liggende Stilling.
Ludvig var saa eksalteret, at han raabte hen mod Baronen:
Leve Menneskerettighederne!
Han slap Jakob Skytte og rettede en knyttet Næve op mod Baronen.
Jakob skuttede sig.
Baron Urne steg ned fra Hesten i sin lysegrønne, sølvgalonerede Ridedragt med de lange Støvler og daskende Sølvkvaster, med det lille Smil i Øjet, greb Ludvig Masmanns knyttede Haand og sagde: