77
rige og tilføiede, at hun var meget fornøiet, meget lykkelig, at Tostes behagede hende særdeles og andre Yttringer, der lukkede Munden paa hendes Svigermoder. Alligevel var Emma ikke mere tilbøielig end tidligere til at følge hendes Raad, da den gamle Dame en Dag var fremkommet med den Paastand, at Herskaberne burde vaage over deres Tjenestefolks Religiøsitet, svarede hun hende med et saa vredt Blik og et saa koldt Smil, at den gode Kone ikke mere kom tilbage dertil.
Emma blev vanskelig og lunefuld. Hun lod lave særlige Retter til sig og rørte saa slet ikke derved, een Dag drak hun kun Mælk og den næste Kopper The i Dusinvis. Ofte vægrede hun sig ved at gaae ud, saa kvaltes hun af Heden, aabnede Vinduerne og tog en let Kjole paa. Naar hun havde skjændt dygtig haardt paa sin Tjenestepige, gav hun hende Foræringer eller tillod hende at gaae ud og spadsere, ligesom hun undertiden kastede alle sine Smaapenge til de Fattige, skjønt hun dog hverken var videre om af sig eller let følte for Andre, ligesom de fleste Mennesker, der stamme fra Bønder, og som altid bevare noget af deres Fædres Haardhudethed.
Til Minde om sin Helbredelse bragte Fa'er Rouault selv henimod Slutningen af Februar en fed Kalkun til sin Svigersøn og blev tre Dage i Tostes. Da Charles var hos sine Patienter, holdt Emma ham med Selskab. Han røg i Værelserne, spyttede paa Ildbukkene, passiarede om Agerbrug, Kalve, Køer, Fjerkræ og sit Municipalraad, saa at hun, da han vel var reist, lukkede Døren efter ham med en Tilfredshed, der overraskede hende selv. Forresten skjulte hun ikke længere sin Foragt for Nogen eller Noget, og hun gav sig undertiden til at udtrykke besynderlige Meninger, idet hun dadlede, hvad man i Almindelighed bifaldt og roste fordærvede eller umoralske Ting, hvilket fik hendes Mand til at gjøre store Øine.
