67
talt, mens det stod paa de bredgesimsede Kaminer mellem Blomstervaser og Taffelure? Hun var i Tostes; nu var han dernede i Paris. Hvorledes saae dog Paris ud? Hvilket vidunderligt Navn! Det blev hende en Fornøielse at gjentage det halvt sagte for sig selv, det ringede for hendes Øren som en Klokkeknebel, det slammede for hendes Øine ligetil Etiketten paa hendes Pomadekrukker.
Om Natten naar Fiskeprangerne syngende kom forbi hendes Vindue i deres Kjærrer, vaagnede hun, og ved Lyden af de jernbeslagne Hjul, der hurtigt døde hen ved Udkanten af Landsbyen, sagde hun ved sig selv: „Imorgen er de der.” Og hun fulgte dem i Tankerne, op og ned ad Bakker, gjennem Landsbyer, langs Landeveien i den stjerneklare Nat; men et Stykke frem af Veien kom der stadig et eller andet taaget Sted, hvor hendes Drøm døde hen.
Hun kjøbte sig en Plan over Paris, og med Fingerspidsen paa Kortet foretog hun Udflugter i Hovedstaden. Hun gik frem og tilbage paa Boulevarderne, stansede ved hvert Hjørne mellem Gadeliniernene og foran de hvide Firkanter, der forestillede Huse. Tilsist blev hun træt i Øinene, hun lukkede dem, og i Mørket saae hun Gaslygter svaie for Vinden og hørte Vogntrin bragende blive slaaet ned foran Indgangene til Theatrene.
Hun blev Abonnent paa Damebladet „Kurven” og paa „Salonernes Sylfe”. Uden at springe Noget over, slugte hun Beretningerne om de første Forestillinger, om Væddeløb og Soiréer, interesserede sig for en Sangerindes Debut, for Aabningen af et nyt Magasin. Hun kjendte de nye Moder, vidste Adressen paa de bedste Skræddere og var nøie underrettet om de Dage, Modeverdenen tog i Boulogneskoven og den store Opera. I Eugène Sue studerede hun Beskrivelser af Møblementer, hun læste Balzac og George Sand for at søge en
