55
En Onsdag Klokken tre tog da Hr. og Fru Bovary til Vaubyessard i deres Kabriolet med en stor Kuffert fastgjort bagpaa Vognen og en Hatæske foran Forlæderet. Desuden havde Charles faaet en Æske mellem Fødderne.
De kom i Mørkningen, ligesom man begyndte at tænde Lampetter i Parken for Vognenes Skyld.
VIII.
Slottet, der var bygget i italiensk Stil med to fremspringende Fløie og tre Trapper, hævede sig bagved en meget stor Plaine, hvor nogle Køer gik paa Græs mellem Grupper af store Træer, medens mindre Buskvæxter som Alperoser, Syrener og Sneblommer hældede sig med deres uensartede Løv henover den krumme sandede Vei. Under en Bro løb en lille Strøm, gjennem Taagen skimtede man straatækte Bygninger, spredt om paa Marken, der begrænsedes af tvende skovklædte, jævntskraanende Høie, og bagved i Krattet laae i to paralelle Linier Staldene og Vognskurene, Levninger fra det gamle ødelagte Slot.
Charles' Kjøretøi holdt foran Midtertrappen, nogle Tjenere viste sig, og kort derefter kom Marquien selv, bød den unge Kone Armen og førte hende ind i Vestibulen.
Den var høi og belagt med Marmorfliser, Skridt og Stemmer gav Gjenlyd som i en Kirke. Ligeoverfor var der en Trappe, og op til Venstre førte et Galleri med Udgang til Haven ind til en Billardsal, udenfor hvis Der man kunde høre Elfenbenskuglerne karambolere. Da Emma passerede den paa Veien ind til Salonen, saae hun Mænd med alvorlige Ansigter, med Hagen hvilende i stive Halsbind, og alle dekorerede staae foran Billardet og støde deres Baller med et tavst Smil. Paa det mørke Træpanel hang store Familieportræter i for-
