50
ikke var affattet i den almindelige Forretningsstil. Naar de om Søndagen havde en Nabo til Gjæst vidste hun altid Raad for at sætte en lækker Ret paa Bordet, hun forstod at ordne Stabler af Reine-Clauder paa Vinløv, anrettede Marmeladerne omslaaede paa Tallerkener, og hun talte endog om at kjøbe Skylleskaaler til Brug ved Desserten. Alt dette kastede en vis Glans tilbage paa Bovary.
Det endte med, at Charles kom til at sætte endnu mere Pris paa sig selv, fordi han besad en slig Kone. Med Stolthed fremviste han to smaa Blyantsskizzer af hende, som han havde ladet sætte i meget store Rammer og ophængt i Dagligstuen. Naar man kom fra Messen, saae man ham staae i Døren med smukke broderede Morgensko.
Han kom seent hjem om Aftenen, i Reglen Klokken ti, undertiden først Klokken tolv. Han forlangte da sin Mad, og da Pigen sædvanligvis var i Seng, opvartede Emma ham. Han tog sin Frakke af, for at kunne spise mere mageligt. Han opregnede for hende alle de Folk, han havde truffet paa i Dagens Løb, alle de Landsbyar, hvori han havde været, de Recepter han havde skrevet, og veltilfreds med sig selv spiste han Levningerne af Ragouten, skrællede sin Ost, gnaskede et Æble, tømte Karaflen og gik derpaa tilsengs, lagde sig paa Ryggen og begyndte at snorke. Da han længe havde været vant til at sove med Nathue, gled Tørklædet stadig ned fra Ørene, derfor hang Haaret ham om Morgenen heelt ned i Ansigtet og var hvidt af Dunene fra Puden, der krøb ud af Betrækket. Han gik altid med lange Støvler, fra hvis Brist to tykke Folder gik skraat hen til Anklerne, mens Resten af Overlæderet gik ud i en lige Linie, saa stivt som paa et Træben. Han syntes: „at de var gode nok til at gaae paa Landet med.”
Hans Moder bifaldt denne Sparsommelighed, thi hun aflagde ham stundom Besøg ligesom fordum, naar der havde
