35
kant af blaa Pap i Form af et hvælvet Tempel med Søilegange og smaa Gibsfigurer runt om i Nischer, oversaaede med Stjerner af Guldpapir, ovenpaa det kneisede et Kagetaarn, omgivet af Forskansninger af Rosiner, Mandler og Appelsinskiver, og endelig saae man paa den øverste Terrasse, der forestillede en grøn Eng med Klipper, Søer af Syltetøi og Baade af Nøddeskaller en lille Amor, der vuggede sig i en Chocoladegynge, hvis tvende Pæle endte i to levende Rosenknopper.
Man holdt ud ved Bordet ligetil det blev mørkt. Da man var bleven træt af at sidde saa længe, gik man ud og spadserede i Gaardene eller gav sig til at spille et Parti Bouchon[1] i Laden, derpaa satte man sig atter til Bords. Til Slutningen faldt Nogle i Søvn og snorkede, men ved Kaffen kom der atter Liv i det Hele, man gav sig til at istemme Sange, man gjorde Kraftkunster, man bar Vægte, man gik under sin Tommelfinger, man prøvede paa at løfte Kærrerne paa Skulderen, man sagde Vittigheder og omfavnede Damerne. Om Aftenen, da man skulde afsted, havde man stort Besvær med at faae Hestene, der var proppet med Havre ligetil Næseborene, spændt i Skaglerne, de steilede, slog ud og sprængte Linerne under Mændenes Latter og Banden, og i den maanelyse Nat saae man langs Landeveien Kjøretøier, der fløi afsted i Galop, snart mod Afviserstene, snart hængende fast ved Skrænterne, mens Kvinderne bøiede sig udover Fjælene for at gribe Linerne. De, der blev paa Bertaux, tilbragte Natten med at drikke i Kjøkkenet. Børnene var faldet i Søvn under Bænkene.
Bruden havde bønfalder sin Fader om at maatte blive forskaanet for de almindelige Løier. En Fiskepranger af deres
- ↑ B., en Leg, der bestaaer i at ramme en paa et Stykke Kork anbragt lille Mønt.
