34
med de behanskede Fingre, mens Charles stod og ventede, til hun var færdig. Fa'er Rouault med en ny Silkehat paa Hovedet og med Kjoleopslagene til ud paa Fingerspidserne havde den ældre Fru Bovary under Armen. Hr. Bovary senior, der indvendigt nærede en dyb Foragt for hele dette Selskab, var kommet ganske ligefrem i en Frakke med een Rad Knapper og as et militært Snit og opvartede en ung, blond Bondepige med sine Værtshusgalanterier. Hun neiede, blev rød i Hovedet og vidste slet ikke, hvad hun skulde svare. De andre Indbudne passiarede om deres Affærer eller gjorde Løier bag hverandres Ryg for strax at tilveiebringe en gemytlig Stemning, og havde man Øre derfor, kunde man hele Tiden høre Bierfiedlerens Violin. Da han opdagede, at Selskabet var langt bagved ham, stansede han for at trække Veiret og strøg Buen med Harpix, for at Strengene kunde hvine bedre, derpaa begav han sig atter paa Vei, vexelvis hævende og sænkende Halsen paa Violinen for at angive sig selv Takten. Støien af Instrumentet fik Smaafuglene til at fare langt afsted.
Bordet var dækket under Vognskuret. Der stod fire Oxemørbrade, sex Fade med Kyllinger i Frikassé, kogt Kalvekjød, tre Bedekøller og paa Midten en velstegt Pattegris, omgivet af fire Medisterpølser med Syre. I Hjørnerne var der opstillet Karafler med Brændevin. Den søde Most skummede om Flaskepropperne, og alle Glassene var i Forveien fyldt med Vin til Randen. Store Fade med stivt Flødeskum, der rystede ved det mindste Stød til Bordet, bar paa deres jævne Overflade det unge Ægtepars Navn i Slyngninger af Sukkerkugler. Man havde forskrevet en Kukkenbager fra Yvetot for Tærternes og Mandelkagernes Skyld. Da det var hans Debut der paa Egnen, havde han gjort sig megen Umage og kom selv ind ved Desserten med en Opsats, der fik Selskabet til at udstøde Beundringsraab. Fodstykket var en Fir-
