356
sydende Strøm, erindrede hun sig snart den foregaaende Dags Begivenheder.
— Hvad er Klokken? spurgte hun.
Mo'er Rollet gik ud, hævede Fingrene paa den høire Haand henimod den Side, hvor Himlen var klarest og kom langsomt tilbage med de Ord: Snart tre.
— Tak, tak.
Thi han vilde komme, det var hun vis paa. Han vilde have skaffet Penge. Men han var maaske i hendes Hjem uden at ane, at hun var her, og hun befalede derfor Ammen at løbe hjem til hende for at hente ham.
— Skynd Dem.
— Ja nu gaaer jeg, nu gaaer jeg, lille Frue.
Nu var hun forbavset over ikke ligestrax at have tænkt paa ham, thi han havde jo igaar givet hende sit Ord, han vilde ikke svigte det, og i Tankerne saae hun sig allerede lægge de tre Banknoter paa L'heureux' Pult. Derpaa maatte man lave en Historie for at forklare Bovary Sagen. Men hvad?
Imidlertid varede det længe, før Ammen kom igjen. Men da der ikke var noget Ur i Hytten, frygtede Emma for, at hun maaske overdrev Tidens Længde. Hun gav sig til at spadsere frem og tilbage i Haven, Skridt for Skridt, hun gik henad Stien langs Hækken og vendte hurtig tilbage i Haab om, at den gode Kone var kommet tilbage ad en anden Vei. Endelig træt af at vente, et Bytte for Anelser som hun stødte bort fra sig, idet hun ikke længere vidste, om hun havde været der et Aarhundrede eller et Minut, satte hun sig hen i en Krog og lukkede sine Øine og Øren. Ledet knirkede, hun gjorde et Sæt, førend hun havde talt et Ord, havde allerede Mo'er Rollet sagt: Der var Ingen hos Dem.
— Hvadfornoget?
