331
tæredes af sin Hoste midt mellem alle sine Voxlys, der var mindre gule end hans eget Ansigt.
L'heureux satte sig i sin store Straalænestol med de Ord: Hvad Nyt?
Hun rakte ham Papiret.
— Ja, hvad kan jeg gjøre ved det?
Da blev hun heftig og mindede ham om det Løfte, han havde givet om ikke at ville lade hendes Vexler circulere, han indrømmede det.
— Jeg blev selv tvunget, jeg havde Kniven paa Struben.
— Men hvad vil der nu ske? spurgte hun.
— Det er ganske simpelt, Dom og Exekution, saa er den Vise ude!
Emma maatte gjøre Vold paa sig selv for ikke at slaae ham. Hun spurgte ham blidt, om der ikke gaves noget Middel til at berolige Hr. Vinçart.
— Saa kjender De ham nok ikke . . . berolige Vinçart, han er værre end en Tyrk.
Hun bad ham saa bønlig om at tage sig af Sagen.
— Men synes De da ikke, at jeg hidentil har vist mig meget god imod Dem? Han aabnede en af sine Protokoller. See nu bare! Han foer op ad Siden med Fingeren, lad os nu see! . . . lad os nu see! . . . 3die August, 200 Francs . . . 17de Juni 150 . . . 23de Marts 46 . . . April. . . Han stansede, som om han var angst for at begaae en Dumhed . . . Saa taler jeg slet ikke om de Vexler, Deres Mand har underskrevet, der er en paa 700, en anden paa 200 Francs! Saa er der smaa A Contoer, Renter, det er i det Uendelige, man kan neppe hitte Rede deri. Jeg vil slet ikke have med den Sag at bestille.
Hun græd og kaldte ham endogsaa „sin gode kjære Hr. L'heureux”; men han kastede hele Skylden paa denne Kjøter af
