272
Enhver, som ikke færdedes paa Pariserboulevarderne med lakerede Støvler. Ligeoverfor en elegant Pariserinde, i en eller anden berømt Læges Salon med Ordener og Ekvipage, vilde den stakkels Skriver upaatvivlelig have rystet som et Barn, men her ved Rouens Havn ligeoverfor denne ubetydelige Landsbylæge, var han vel tilpas; idet han forud var vis paa, at han vilde blænde hende. Sikkerheden afhænger af de Omgivelser, hvorunder man befinder sig, man taler ikke i Stuetagen som paa fjerde Sal, og den rige Dame synes at have alle sine Banknoter i Foret af sit Korset ligesom et Kyrads til at værne om hendes Dyd.
Efterat Léon den foregaaende Aften havde forladt Bovarys, fulgte han dem i Afstand og vendte først om efterat have seet dem stanse udenfor „det røde Kors”. Han tilbragte hele Natten med at gruble over en Plan. Næste Dag Klokken fem traadte han da ind i Gjæstgiverstedets Kjøkken med sammensnøret Strube, blege Kinder og dette Kujonernes Mod, der er fast opsat paa ikke at lade sig stanse af Noget.
— Herren er ikke tilstede, yttrede en Opvarter. Det forekom ham at være et godt Varsel. Han gik derop.
Hun blev ikke forvirret ved Synet af ham, men gjorde ham tvertimod Undskyldninger, fordi hun havde glemt at sige ham, hvor de var steget af.
— Oh! Jeg har gjættet det! udbrød Léon.
— Hvorledes?
Han foregav at være bleven ledet henimod hende af Tilfældet, instinktmæssig, hun smilede, og for strax at bøde paa sin Dumhed, fortalte Léon, at han havde tilbragt hele Morgenstunden med at lede efter hende i alle Byens Hoteller. De har altsaa bestemt Dem til at blive, tilføiede han.
— Ja, svarede hun; men det er en Feil af mig; man
