254
den berømte Tenorist Lagardy. Da Homais forundrede sig over den Geistliges Tavshed og ønskede at erfare hans Mening, erklærede Præsten, at han ansaae Musiken for mindre farlig for Sædeligheden end den dramatiske Literatur. Men Apotekeren tog Dramaet i Forsvar, Teatret tjente efter hans Paastand til at revse Fordommene og lærte Dyd under Fornøielsens Maske.
Castigat ridendo mores (ved Latteren tugter den Sæderne) Hr. Bournisien. See til Størstedelen af Voltaires Tragedier, de er sindrigt overstrøede med filosofiske Betragtninger, der gjør dem til en sand Skole i Moral og Diplomati for Folket.
— Jeg har engang seet en Komedie, bemærkede Binet, der hed „Pariserdrengen”, hvori jeg især syntes godt om en gammel General, det er en Pokkers Karl, han læser en elegant ung Fyr Texten, der har forført en Sypige, som til Slutningen . . . .
— Der gives vistnok daarlige Komedier, ligesaavel som der gives daarlige Apotekervarer, vedblev Homais, men absolut at fordømme den betydeligste af de „skjønne Kunster” forekommer mig at være en Tykhudethed, en gotisk Ide, værdig de forfærdelige Tider, da man indespærrede Galilæi.
— Jeg veed jo nok, indvendte den Gamle, at der existerer gode Arbeider og gode Forfattere, men er det ikke naturligt, at disse Personer af forskjelligt Kjøn, der er forsamlede i et fortryllende med verdslig Pomp rigt udstyret Lokale, disse hedenske Forklædninger, denne Sminke, disse Lys, disse bløde Stemmer, at alt dette maa fremkalde en vis Aandsudskeielse, indgyde Mennesket mindre anstændige Tanker, urene Fristelser? Saaledes er i det Mindste alle Kirkefædrenes Mening. Kortsagt, tilføiede han, idet han pludselig slog over i en mystisk Tone og rullede en Pris paa sin Tommelfinger, hvis Kirken
