246
for en og en Mængde andre Sager. Paa Charles' Forestillinger om, at han ikke havde Brug derfor, svarede Kjøbman- den storsnudet, at man havde bestilt disse Sager hos ham, og at han ikke vilde tage dem tilbage, desuden vilde det virke forstyrrende paa Fruen at nægte hende Noget under hendes Sygdom; Herren kunde betænke sig, kort sagt han var bestemt paa hellere at lade Sagen gaae til Retten end til at opgive sin Fordring og tage sine Varer tilbage. Charles gav Ordre til, at de ligestrax skulde sendes tilbage, men Félicité erindrede det ikke, han havde andre Ting i sit Hoved, og det Hele gik i Glemme. Hr. L'heureux gjentog sin Fordring snart truende, snart klynkende og manøvrerede saa snildt, at Bovary tilsist underskrev en Vexel med et halvt Aars Frist. Men neppe havde han underskrevet denne Vexel, før der faldt ham en dristig Tanke ind, han kunde jo laane tusind Francs af L'heureux, han spurgte ham da med forlegen Mine, om det ikke var ham muligt at skaffe ham disse Penge med Tilføiende af, at Laanet skulde være paa et Aar og med hvad Rente, der forlangtes. L'heureux løb hjem, hentede Dalerne og dikterede Lægen en anden Vexel, hvori denne erklærede næstkommende første September at skulle betale en Sum af 1070 Francs, der tilligemed de i Forveien stipulerede 180 akkurat udgjorde 1250. Idet han altsaa laante ud til sex Procent og en Fjerdedel i Provision og mindst tjente en god Trediedel paa Varerne, tjente han 130 Francs ved denne Forretning, og han haabede, at det ikke skulde blive derved, at man ikke skulde kunne betale Vexlerne, men blive tvunget til at omsætte dem, og at hans stakkels Penge vilde faae en god Pleie hos Lægen og yngle ganske enormt.
Han havde forresten Held med sig i Alting. Han havde faaet Leverancen af Most til Hospitalet i Neufchâtel, Hr. Guillaumin lovede ham Aktier i Tørvemoserne ved Grumesnil,
