206
Du bevidne Din Velgjører al den Erkjendtlighed, Du føler for ham.
Og han gik ned for at meddele Resultatet til fem eller sex Nysgjerrige, der drev om i Gaarden, og som indbildte sig, at Hippolyte strax vilde komme ud og gaae lige. Efterat Charles derpaa havde spændt Patienten i Maskinen, gik han hjem, hvor Emma ængsteligt ventede ham i Døren. Hun faldt ham om Halsen, de satte sig til Bords, han spiste med stor Appetit, og ved Desserten begjærede han endog en Kop Kaffe, en Flothed, som han ellers kun tillod sig om Søndagen, naar der var Fremmede.
Aftenen var henrivende, den gik hen med fortrolig Samtale og fælles Drømmerier. De talte om deres tilkommende Formue, om de Forbedringer, de vilde foretage i deres Hus, han saae sin Anseelse tiltage, sit Velvære forøges og troede sig stadig elsket af sin Kone, og hun befandt sig lykkelig ved at forfriskes af en ny, sundere og bedre Følelse, kortsagt ved at føle nogen Ømhed for den stakkels Fyr, der elskede hende saa høit. Vel foer Tanken om Rodolphe et Øieblik igjennem hendes Hoved, men hendes Blik fæstede sig strax igjen paa Charles. Hun bemærkede endog med Overraskelse, at han ikke havde stygge Tænder.
De havde allerede lagt sig, da Homais trods Pigens Forestillinger, pludselig foer ind i deres Sovekammer med et frisk beskrevet Blad Papir i Haanden. Det var den Beretning, han vilde sende til „Rouens Fakkel”. Han bragte den til Gjennemlæsning.
— Læs den selv for os, sagde Bovary.
Han læste: „Trods de Fordomme, der endnu hilde Europa i et Næt, begynder dog Lyset at trænge ind i vort Fædreland. Saaledes var forleden Tirsdag vor lille By Yonville Skuepladsen for et kirugisk Experiment, der samtidig
