204
mig ved! Jeg siger det kun for Din egen Skyld af ren Menneskekjærlighed. Jeg vilde gjerne see Dig befriet for Din kjedelige Halten og Din Slingren med Overkroppen, som, hvad Du saa end paastaaer, maa skade Dig betydeligt i Udøvelsen af Din Haandtering.
Endvidere forestillede Homais ham, hvorledes han vilde føle sig muntrere og lettere tilbens, ja antydede endogsaa fint, at han derved vilde gjøre større Lykke hos Fruentimmerne. Krokarlen satte et dumt Grin op.
Endelig angreb han hans Forfængelighed: For Satan! er Du da ikke et Mandfolk? Hvorledes vilde det have gaaet Dig, naar Du skulde have gjort Soldatertjeneste. . . kjæmpet under Fanerne? . . . Hippolyte, Hippolyte!
Og han fjernede sig med den Erklæring, at han ikke kunde forstaae sig paa denne Stivsindethed, denne Forblindelse ved at give Afkald paa Videnskabens Velgjerninger.
Den Ulykkelige gav endelig efter, thi det var ligesom en hel Sammensværgelse. Binet, der ellers aldrig blandede sig ind i Andres Sager, Madam Lefrançois, Artemise, Naboerne, ja ligeindtil selve Mairen Hr. Tuvache, Alle opfordrede ham dertil, prædikede for ham og skammede ham ud, men hvad der dog til syvende og sist bestemte ham, var, „at det jo ikke kostede ham Noget”. Bovary lovede selv at anskaffe den Maskine, hvori Benet skulde indesluttes efter Operationen. Emma havde raadet ham til denne Gave, og Charles samtykkede deri, idet han i sit inderste Hjerte fandt, at hans Kone var en sand Engel.
Med Apotekerens Veiledning og efter tre Gange at have begyndt forfra, lod han da Snedkeren, hjulpet af Smeden, konstruere en Maskine til en Vægt af otte Pund, hvor der ikke var sparet paa Jern, Træ, Blik, Læber, Skruer og Møttriker.
