157
og hvad er vel Gjødningens Sammensætning, flydende Legemers Gjæring, Analysen af Gasarterne, Miasmernes Indflydelse, hvad er alt dette vel Andet end simpel Kemi, spørger jeg Dem om?
Da Krokonen slet ikke svarede, vedblev Apotekeren:
— Tror De, at man for at være Agronom selv behøver at dyrke Jorden eller fede Fjerkræ? Nei, man maa snarere kjende til Beskaffenheden af de Substanser, hvorom det dreier sig, de geologiske Lag, de atmosfæriske Betingelser, Jordens, Mineraliernes og Vandenes Kvalitet, de forskjellige Legemers Tæthed og Haarrørskraft, og hvad veed jeg? — endvidere maa man have et grundigt Kjendskab til alle de hygieiniske Principer for at kunne lede og bedømme Opførelsen af Bygninger, Opdrætning af Dyr og Folkehold, og endelig maa man kjende til Botanik, Madam Lefrançois. Man maa kunne skjelne Planterne fra hverandre, forstaaer De, de gavnlige fra de skadelige, de produktive fra de golde, man maa vide, hvor man skal luge, og hvor man skal saae, hvad der skal forplantes og hvad der skal udryddes; kortsagt man maa holde Skridt med Videnskaben ved Hjælp af Brochurer og Aviser, stadig holde sig i Aande for at kunne angive Forbedringer . . .
Under alt dette slap Gjæstgiversken ikke Café français af Syne, og Apotekeren vedblev:
— Gud give at vore Landmænd var Kemikere, eller beflittede sig mere paa at følge Videnskabens Raad. See til mig, jeg har for kort Tid siden skrevet et betydeligt Arbeide, en Opsats paa mere end tooghalvfjersinstyve Sider, betitlet: „Om Mosten, dens Fabrikation og dens Virkninger efterfulgt af nogle nye Betragtninger desangaaende”, som jeg har sendt det agronomiske Selskab i Rouen, hvad der har forskaffet mig den Ære at blive optaget som Medlem deraf, Afdeling
