152
lige Omstændigheder kan Du være udsat for at afgive Møde for Domstolene, for at tale til Dommernes Samvittighed, og dog maa man bevare sin Koldblodighed, ræsonnere, vise sig som en Mand, ellers bliver man anseet for et Fæ.
Justin svarede ikke.
— Hvem har bedt Dig om at gaae herhen? vedblev Apotekeren. Du generer kun Herren og Fruen, og Du veed jo godt, at om Onsdagen kan jeg kun allerbesværligst undvære Dig. Nu er der tyve Mennesker hjemme. Jeg har forladt Altsammen paa Grund af den Interesse, jeg nærer for Dig. Gaae nu, løb, vent paa mig og pas paa Krukkerne.
Da Justin var gaaet, talte man lidt om Besvimelser; Fru Bovary var aldrig besvimet.
— Det er dog ganske mærkværdigt for en Dame! sagde Hr. Boulanger, der gives forøvrigt mange sarte Mennesker. Under en Duel har jeg selv seet en af Sekundanterne miste Bevidstheden, blot da man ladede Pistolerne.
Hun sendte ham et beundrende Bkik.
— Hvad mig angaaer, bemærkede Apotekeren, saa gjør Synet af Andres Blod mig Ingenting, men blot Tanken om at see mit eget flyde var nok til at skaffe mig en Afmagt paa Halsen, hvis jeg tænkte for længe derpaa.
Imidlertid sendte Hr. Boulanger sin Karl bort med Anmodning om nu at berolige sig, da han jo havde faaet sin Lyst tilfredsstillet. Den har forskaffet mig den Fornøielse at gjøre Deres Bekjendtskab, tilføiede han med et Blik paa Emma.
Derpaa lagde han tre Francs paa Bordet, hilste skjødesløst og gik.
Han stod snart paa den anden Side af Strømmen, (han skulde den Vei for at komme hjem) og Emma kunde see ham paa Engen under Poplerne sagtne sine Skridt af og til som et Menneske, der er fordybet i sine Tanker.
