115
og denne raadførte sig med ham angaaende de eventuelle Salairer. Saa passiarede man om, hvad der stod i „Bladet”; paa denne Tid af Dagen kunde Homais det næsten udenad, og han gjengav det helt og holdent ligefra Redaktørens personlige Mening i den ledende Artikel indtil Beretningerne om det i Frankrig og Udlandet senest Passerede. Men naar dette Sujet var udtømt, fremkom han med Bemærkninger angaaende de Retter, der stod paa Bordet. Undertiden reiste han sig halvt op og pegede galant til Fruen paa de lækkreste Stykker eller vendte sig til Pigen og gav hende gode Raad angaaende Maaden at tillave en Ragout paa og de større eller mindre Fordele ved de forskjellige Krydderier, han konverserede om Aromaer, Essenser, Geléer og Safter paa en aldeles blændende Maade. Da hans Hoved forøvrigt var fuldere af Opskrifter end hans Apotek af Krukker, excellerede Homais i at lave en Mængde Syltetøier, Eddiker og Likører, og han var fuldstændigt inde i alle de nye Opfindelser paa de økonomiske Fyrfades Omraade, ikke at tale om Kunsten, at konservere Ost og pleie syg Vin.
Klokken otte kom Justin for at hente ham, da Apoteket skulde lukkes. Homais tilkastede ham et skjelmsk Sideblik, især hvis Felicité var i Stuen, han havde nemlig opdaget, at hans Elev nærede Forkjærlighed for Lægens Hus.
— Den lille Fyr begynder at ville være med, sagde han, og jeg troer sandt for Dyden, at han har et godt Øie til Deres Tjenestepige.
Men en alvorlig Feil, som han idelig bebreidede ham, var stadig at lytte til hvad der blev talt om, om Søndagen var det f. Ex. umuligt at faae ham ud fra Dagligstuen, hvor Fru Homais havde kaldt ham ind for at tage Børnene ud, der faldt i Søvn i Lænestolene, hvor de med Ryggen trak de altfor store Bomuldsbetræk ned.
