102
sex, men da han traadte ind i Kroen, fandt han kun Binet ved Bordet.
Maaltidet den foregaaende Dag havde været en betydelig Begivenhed i hans Liv, han havde aldrig før talt to Timer i Træk med „en Dame”. Hvorledes var det da gaaet til, at han tilmed i et sligt Sprog havde kunnet udvikle en Mængde Ting for hende, som han aldrig for havde udtrykt saa veltalende? Sædvanligvis var han sky og havde dette tilbageholdne Væsen, der samtidig udspringer af Undseelse og Forstillelse. I Yonville fandt man, at han havde „et distingveret Væsen”. Han hørte paa ældre Folks Raisonnementer og syntes ikke at være nogen lidenskabelig Politiker, noget Mærkværdigt for et ungt Menneske. Desuden havde han adskillige Talenter, han malede Akvareller, kunde læse Noder fra Bladet og beskjæftigede sig gjerne med Skjønlitteratur efter Bordet, naar han da ikke spillede Kort. Hr. Homais agtede ham for hans Dannelse, Fru Homais holdt af ham for hans Venlighed, thi han spadserede undertiden i Haven med hendes Smaa, Rollinger paa fem til sex Aar, inderligt uopdragne, stadig snavsede og noget lymfatiske ligesom Moderen. Foruden en Pige havde de til at passe sig Apotekerlærlingen Justin, en Fjerntbeslægtet af Homais, som man havde taget i Huset af Godhed, og som samtidig benyttedes som Tjener.
Apotekeren viste sig som den forbindtligste Nabo. Han gav Emma Oplysninger angaaende Kræmmerne, sendte hende sin egen Mosthandler, smagte selv paa Drikken og sørgede for, at den fik en god Plads i Kjælderen, han angav hende Maaden, hvorpaa hun kunde anskaffe sig et Parti Smør for godt Kjøb og indgik et Arrangement med Sakristanen Lestiboudois, der foruden sine andre Funktioner passede de største Haver i Yonville mod Betaling timevis eller aarevis alt efter Eierens eget Forgodtbefindende.
