Side:Frejlif Olsen - Danske Socialister.djvu/9

Denne side er blevet korrekturlæst

Indledning.

Det erkendes fra alle Sider, at det danske Socialdemokrati er en Magt, der øver Indflydelse og vinder i Betydning med hver Dag, der gaar. Man kan se bort fra det rent politiske. Det danske Socialdemokrati, Arbejderbevægelsen, øver unægtelig en vis Indflydelse paa Lovgivningsvirksomheden — tusend og atter tusend Gange er det sagt, at uden den socialdemokratiske Bevægelse havde vi ikke haft de Arbejderreformer, der er fremkomne siden 1870. Det er sandt. Men det er foreløbig ikke heri, man skal se den største Betydning i den Kendsgærning, at danske Arbejdere samler og ordner sig i et bestemt Parti med revolutionære Læresætninger paa Programmet. Den rent praktiske Kamp mellem Socialdemokratiet og Samfundet, Dagens og Døgnets Kamp, den kæmpes ikke paa den politiske Arena, nej,