71
Socialismens Bekæmpelse.
regler, som nu ligger og venter paa at jage Socialismen ud af Verden. Disse barbariske Forholdsregler staar ganske vist i højere Kurs i den af Socialismens Virkninger irriterede og fortrædigede Befolknings Øjne. Det har altid været Menneskene kært at se deres politiske Modstandere hængte og flængte, og det vil vedblivende være dem kært, hvor ofte end Erfaringen lærer, at Hængningen og Flængningen er tarvelige Midler i Kampen mod aandelige Rørelser. Der vil altid være villigt lyttende Øren overfor Raabet om Socialismens Bekæmpelse ad Kættervejen, men kun de rene Taaber kan tro, at f. Eks. Arbejderne herhjemme vilde vende sig med Afsky fra det socialistiske Uvæsen, hvis dansk Lov blev saa bestialsk, at det var muligt at sætte saa skikkelige Folk som P. Holm og J. Jensen i Tugthuset for Livstid. Socialismen er det umuligt at bekæmpe, thi Socialismen er ikke af Træ eller Sten; hvor to eller flere Mennesker er samlede i en fattig Baggaardsstue, der er Socialismen, og den er der uden Hensyn til, om der sidder flere eller færre Socialistagitatorer i Tugthuset. Socialismen kan ikke bekæmpes — lad os være tilfredse, hvis vi kan mildne dens Fremtidsvirkninger blot en lille Smule! Her