68
Socialismens Bekæmpelse.
Erfaringen viser, at begge Kampmaader er lige umulige, saa man maa nok spørge: om ikke den Frase om Socialismens Bekæmpelse er den rene skære Humbug? Hvert Aar sender Landenes Millioner af bekymrede Forældre en Millionstrøm af konfirmerede Børn ud i Verden — hvert Nytaar spyer Værksteder og Fabriker hele Verden over en evig Strøm af unge Haandværksmænd ud i Livets Tummel, og alle disse Mennesker møder Socialismen paa deres Vej, og deres Sind gribes af den, og de slutter sig til den, og den udsaaede Had og Misfornøjelse fæster god og ærlig Rod i dem. Den tætte Fylkning øges med hver Dag, der gaar, den uhyre Skare vokser som en rullende Lavine, og det er ikke en død Masse, det er levende Mennesker, spredte i Værksteder og Fabriker, paa Bygninger og Arbejdspladser. Her er Socialismen! Og den vil man bekæmpe! Nuvel — men hvorledes? En Præst, tilstrækkelig bornèrt og tilstrækkelig indbildsk, taler i sin politiske Forening eller fra sin Prækestol strængt revsende Ord mod den fordærvelige Lære, der præker Kødets Lyst og Livets Hoffærdighed — og ikke en eneste Socialist faar nogen Sinde at vide, at Hs. Højærværdighed har ladet et udmærket smuktformet antisocialistisk
