31
A. C. Meyer.
forsorne Kjøbenhavner. Hans Vid er noget lavt anlagt, men det gør Lykke; hans Brandere er ikke valgte med kræsen Smag, men de er kjøbenhavnske og vækker Latter. Sin store Popularitet som socialdemokratisk Foredragsholder kan han tilskrive det, at han taler, som en jævn Kjøbenhavner gør det, lidt onskabsfuldt, lidt gemytligt, en Smule vittigt. Naar derfor P. Holm eller P. Knudsen maa nøjes med pligtskyldigt Bifald for deres udmærkede Alvorsord, saa samler der sig en larmende, en oprigtig, fra Hjærtet kommende, kjøbenhavnsk Bifaldsstorm omkring A. C. Meyer, naar han forlader Tribunen i Rømersgade eller paa Fælleden.
Dette er A. C. Meyer paa Talerstolen. Men hermed er Karakteristiken ikke udtømt.
Han er den mærkeligste Socialdemokrat. Er det ikke de kødelige Lysters ubundne Tilfredsstillelse, Nydelsessygens frække Evangelium, der prækes i Socialismens Lærebog? Man er godt undskyldt, i Fald man tror det, thi man læser det hver Dag paa Tryk. Og maaske er det sandt. Men i saa Fald er A. C. Meyer ikke Socialist.
Han er Totalafholdsmand. Haand i Haand med Herman Trier arbejder han i alle humane
