23
Freden.
Hermes.
Jeg veed kun Eet: at han iaftes har os bragt ,
herind en Morter af uhyre Størrelse.
Trygæos.
Hvad vil han da vel bruge denne Morter til? 230
Hermes.
Han tænker paa at støde Byer smaa i den.
Men jeg vil gaae — jeg troer, han snart vil komme ud,
han gjør jo saadan Støi derinde.
Trygæos.
Vee, o vee!
saa løber jeg min Vei; jeg synes ogsaa, at
jeg mærked Lyden af den krigske Morter der. 235
(skjuler sig.)
Krig (kommer med en stor Morter).
Ak Mennesker, Mennesker, svartudholdende Mennesker, I!
hvor vil det snart i jere Kjæver værke grumt!
Trygæos (til Publikum).
O Drot Apollon, hvilken vældig Morter dog!
Og hvilken Rædsel lyner alt i Krigens Blik!
Ha see! naa ham det altsaa er, vi flygte for, 240
Den lede Tyrhudsvinger, som giver Foden Hast![1]
Krig.
Ha Prasiæ, trefold, femfold ulyksalige,[2]
ja hundredfold, du skal endnu idag forgaae!
