Side:Freden, Komedie af Aristofanes.djvu/21

Denne side er blevet korrekturlæst

15

Freden.

Slave.

Naa! hvad vil du gjøre der?

Trygæos.

Jeg vil ham spørge, hvad han har i Sinde dog 105
at gjøre ved det samtlige Hellenerfolk.

Slave.

Men naar han nu ei svarer?

Trygæos.

Saa klager jeg ham an,
At Hellas han forraade vil til Mederne.[1]

Slave.

Ved Zeus, saalænge som jeg lever, aldrig nei!

Trygæos.

Det kan ei være anderledes. 110

Slave (raaber ind i Huset).

Hør, Piger! Eders Fader forlader Jer i Nød
og drager hemmeligen nu til Himlen op.
O kom, bønfalder Eders Fader, stakkels Børn!

Pigen (paa det flade Tag).

Fader, o Fader, er Rygtet da grundet, 115
som nu har gjenlydt her i vor Bolig,
at du med Fuglene nu vil forlade mig,
fare til Ravnene hen udi Veir og Vind?
Mon noget Sandt er deri? siig, Fader, hvis du mig elsker!

  1. Mederne = Perserne.