11
Freden.
Et Svin, en Hund, naar En har aslagt sit Behov,
det sluger strax; men dette Dyr med Overmod 25
sig bryster, og rører ei engang den mindste Bid,
naar ei jeg Dagen lang har æltet og beredt,
som til en Qvinde, de Kager, som jeg retter an.
(nærmer sig Svinestien)
Men nu vil jeg dog see, om han har Alt ædt op;
jeg aabner Døren lidt, at ei han skal mig see. 30
Saa slug da og hold aldrig op at æde, du,
saalænge til du revner uformærkt, dit Bæst!
See hvor han strækker sig og æder, det lede Dyr,
ret som en Tærsker, gumlende med Kjæverne;
saa vrider han og vender Hoved og Kløerne 35
saadan omkring, som naar man seer Rebslagerne,
der sammensnoe til Skibsbrug tykke Kabeltoug —
ha hvilken ækel Tingest, slugvorn, stinkende!
Fra hvilken Guddom er dog dette Plagedyr?[1]
Jeg synes ei, det hører Afrodite til, 40
ei heller Chariterne.
Første Slave.
Hvem da?
Anden Slave.
Det Udyr kan
ei komme uden fra den Tordenknuser Zeus.
- ↑ Enhver Guddom havde sit Yndlingsdyr (Jupiter Ørnen, Juno Paafuglen, Athene Uglen o. s. v.), og Torbisten maatte være en af en Gud sendt Straf, ligesom det kalydoniske Vildsvin, som Artemis sendte, eller Sødyret, som Poseidon sendte.
