d'Herrer Vexellerere. Men i det Tillæg, der hvert femte Aar udkommer til Næringsloven og som klassificerer Borgerskaberne, der glemmer man ikke Vexellererne. Der sætter man dem i første Klasse! Og da, ifølge Næringslovens § 1, den almindelige Adkomst til Udøvelse af Næringsdrift, der ikke er fri, i Kjøbstaden er Borgerskab, maa denne Klassificering vel anses ligesaa god, som om den stod med store Bogstaver i Næringsloven. Vexellerernæringen kan altsaa ikke høre til de frie Næringer, og det Borgerskab, som man tildeler Vexellererne og lader dem betale, maa utvivlsomt give dem visse Rettigheder, ligesaavel som Skomager- eller et hvilketsomhelst andet Borgerskab gjør.
Til Trods dertor er der en hel Del andre Næringsdrivende, som ganske ugenert udføre aldeles de samme Forretninger som Vexellererne. Man finder endog Skilte, baade indvendig i Kontorer og udvendig udenfor Kontorer, hvorpaa det angives, at her udføres Vexelforretninger — uden at dette synes at vække nogensomhelst Anstød hos Nogen.
Hvor besynderlig modsigende er dog ikke ofte Autoriteterne.
Vilde jeg t. Ex. give mig til at sælge halve Bajere fra min Butik paa Kongens Nytorv, da vilde ikke alene Beværterlavet sætte sig i Bevægelse, men selve den høie Øvrighed vilde øieblikkelig tage sig af et saadant Indgreb i Andres Rettigheder. Eller hvad vilde der ske, dersom en Vexellerer gav sig til at tage Maal af Folk og levere saavel civil, som militær Beklædning?
Men handle med fremmede Penge!
Ifjor under Udstillingstiden existerede der i Vesterbros Passage et lille Hus, hvori der ogsaa fandtes et saakaldet Reisebureau — det er nu flyttet over paa den
