den ringeste Tvivl, Kjøbenhavns Fondsbørs nu have indtaget det fremskudte Standpunkt, hvorpaa den burde staa, dens Medlemmers Stilling vilde ikke længere have været saa forkludret, som Tilfældet er, og dens fælles Interesser vilde være blevne varetagne af dens Tillidsmænd.
Vexelmæglernes Stilling er jo givet ved Mæglerforordningen af 22. December 1808.
1808! Ak Herregud, det er længe siden, vi skrev 1808, og en Vexelmægler fra 1808 og en dito fra 1889, det er i Virkeligheden to saa inkommensurable Størrelser, som t. Ex. et Sukkerfad og en Sukkeraktie, og dog gaa Vexelmæglerne fra 1889 endnu stedse for Vexelmæglerne fra 1808, eftersom Forordningen af 1808 endnu stadigvæk siges at leve ganske uforandret, medens Sandheden er den — jeg holder mig her alene til Vexelmæglerne — at der ikke er et eneste Bogstav tilbage af den.
Ifølge Loven er det Vexelmæglerne, der skulle besørge saavel Vexel-, som Fonds- og Aktiekurs-Noteringen.
Med Vexel-Kursnoteringen har Vexelmæglerne paa Kjøbenhavns Børs imidlertid ikke det allerringeste at skaffe, eftersom Bekjendtgjørelsen af 6. November 1880 fuldstændig har frataget dem denne Bestilling og overdraget den til en Kursnoterings-Komité, bestaaende af to Medlemmer af Grosserer-Societetets Komité — hvoraf der aldrig møder mere end et Medlem — og en af Nationalbankens Direktører, der skal sætte Kursen efter de skriftlige Salgstilbud for avista Vexler, som maatte indkomme fra Bankerne og solide Bankierer.
Denne Bekjendtgjørelse af 1880 giver Anledning til en Mængde Spørgsmaal, t. Ex.:
