Side:Fondsbørsen i Kjøbenhavn.djvu/66

Denne side er blevet korrekturlæst

VII.
Vexelmæglernes og Vexellerernes Stilling
og
Kjøbenhavns Børs.

I godt og vel en Snes Aar har Vexelmæglerne og Vexellererne arbeidet under lige Vilkaar.

Siden 1871 har Vexelmæglernes og Vexellerernes Forening faktisk bestaaet, og siden den Tid har det af denne Forening valgte Kursnoteringsudvalg ledet den daghge Notering.

Det skal siges til Ære for Udvalget og for Foreningen, at der igjennem hele denne Periode har hersket baade Ro og Orden paa vor Fondsbørs. Selv i bevægede Tider, selv i Øieblikke, hvor større Katastrofer ere indtraadte — og saadanne have selvfølgelig ramt vor Fondsbørs saavel som alle andre, hvilket de i forrige Kapitel fremstillede Kurssvingninger bevise, og hvori jeg ikke har medtaget Exempler paa saadanne, der ere endte med en Kurs af 0 eller deromkring — har Kjøbenhavns Fondsbørs staaet som et Mønster i disse Henseender.

Og som det er gaaet paa Børsen, saaledes har det ogsaa uafbrudt set ud i Foreningen selv.