„Gaaer den naadige Frøken ikke med ned i Haugen?”
Det var en stor, velskabt Dame paa henved fyrretyve Aar, med mørkt Haar og bruun Teint, ildfulde, sorte Øine og regelmæssige, smukke Træk, der, idet hun for Speilet i Haugesalen tog en pailleguul Silkehat paa og ordnede sit Toilette, i en skjødesløs, spydig Tone henkastede dette Spørgsmaal.
Den Person, til hvem det var henvendt, var en ung Pige, som stod i Vinduesfordybningen, hvor hun, lænende sin lille, bøielige Skabning og støttet paa den ene Arm, som det syntes, tankeløst bladede i en opslagen Bog. En mørkebruun Silkekjole og en lille, fiin Snor af blodrøde Coraller forhøiede hendes Skuldres smægtende Hvidhed. Hun løftede hurtigt det blonde Hoved iveiret og svarede kort: „Nei!” medens de blaae Øine forskende og skarpt lode et Blik fare rundt i den elegante Salon.
Uden videre at fortsætte Samtalen gik Baronesse B.,
