85
hørtes en Stemme, som var hendes Mands: „Luk op.“ Hun trak sagte Slaaen fra og gik baglænds ind i Køkkenet, hvor der var Lys. Hun tav af Rædsel og saá bare, at han havde nogen med sig.
Han lukkede omhyggeligt Døren og gik ind i Køkkenet. Han havde en lang Kniv i Haanden. I Døren saás et fint, skært Kvindeansigt med et Par kolde, graa Øjne, som betragtede hende. Hun gik hen til Sengen, søgte efter noget at værge sig med og udstødte et gennemtrængende Skrig.
Tiggerkonen, som havde faaet Lov til at sove paa Høloftet, var straks gaaet derop, var krøben ned i Høet og var sovet ind. Henimod Midnat vaagnede hun ved, at hun syntes at høre et Nødraab. Hun lagde sig ned igen i den Tanke, at hun havde drømt, men hun havde næppe lukket Øjnene, før hun atter hørte samme Skrig. Det lød, som om det kom fra en, som man mishandlede. Hun saá sig forskrækket om, stod op og lyttede i Mørket. Hun gik hen til Døren, som vendte ud mod Vaaningshuset, aabnede den paa Klem og lyttede. Da hørte hun det samme Skrig igen, vildt og skærende. Saa pludselig afbrødes det, som om nogen med Vold holdt den skrigendes Mund til. Lyden kom fra Vaaningshuset, og der brændte Lys i Vinduet. Et graat, laset Stykke Tøj var hængt for Ruden. Den gamle Kone rystede over hele Kroppen, men gik alligevel hen, satte Øjet til Vinduet og saá ind i Værelset. Alt var i Lysskæret saa klart og tydeligt, som om det havde været høj-
