29
„Ja, saa faar jeg da vel gjøre det,“ sagde han saa.
Et Øjeblik efter gik han ovenpaa, men paa Trappen standsede han. Han strøg en Tændstik af og tændte Piben, som han hele Tiden havde holdt i Haanden. Han saa sig om, og af gammel Vane saá han ud mod Vest for at sé efter, hvad Vejr det vilde blive. Han regnede et Øjeblik efter i Tankerne. Om han alligevel skulde forsøge at komme frem paa egen Haand med en anden Forpagtning.
Men nej. Det kunde umulig gaa. Han havde ikke Penge nok til at anskaffe alt fra nyt af. Redskaber og Indbo og al Ting.
Det var umuligt.
Han saá sig endnu en Gang om, begyndte saa langsomt at gaa opad den stejle Trappe, som førte til hans Kammer oppe paa Loftet. Dér satte han sig paa Dragkisten og røg Piben ud. Saa lagde han den bort og begyndte at klæde sig af for at gaa til Sengs.
Dér sov han Arbejderens tunge Søvn uden at tænke paa Næstedagen.
Og Aarene svandt, og Dagene gik deres jævne
Gang, og det saá ud, som om der ingen
Forandring skulde indtræffe i Sagerne, som de nu
en Gang var.
