108
Den linden hon växte öfver kyrkokam —
For alt hvad som kärt är i verlden —
Det ena bladet tager det andra i famn.
Mig tyckes, det är tungt till att lefva.
Eller ogsaa sang hun sørgelige Kærlighedsviser, korte sørgelige Viser:
Din kärlek liknas vid en snö
Som föll uti April.
När den går bort, jag måste dö
Och mer ej vara till.
Du tänker dig att svika mig,
Det har du i ditt sinn?
Du gör blott, hvad behager dig
Men Sorgen den biir min.
Og dér lærte Karin at synge mange Viser.
Eller ogsaa fortalte gamle Mo'r Eventyr, muntre og raske Eventyr om Fanden, som blev narret, om Fattigper og Rigeper, og hvordan Vorherre gik om paa Jorden og om St. Peter og Bro'r Lystig, men først og sidst fortalte hun om Prinsessen, som sad fangen i Bjærget, og om den fattige Svinedreng, som alle lo af, fordi han havde vovet at kigge saa højt, men som alligevel drog ud i Verden og vandt Prinsessen og det halve Kongerige oven i Købet.
Det fortalte hun om, mens Spinderokkerne snurrede og Pigerne sad og tænkte underlige Tanker under Arbejdet.
Og ved Jul og Midsommer var der Dans og
