Side:Fattige i Aanden.djvu/93

Denne side er blevet korrekturlæst

89

— Landsbyskrædderen —

Aalborger Borgmesteren, hvor hans anden Søn — Skolemesteren var den ene — var i Kost.

Denne Søn af tredje Ægteskab var hans største jordiske Stolthed. Drengen skulde studere og skulde lære Dan'else. — Derfor blev han, da Moderen var saa heldig at dø, sat i Kost hos selve Borgmesteren.

Kæmpens Koner havde alle havt en travrig Skæbne. Af Naturen hadede han nemlig Kvindfolk for deres onde Tunges Skyld. I to Snese Aar havde det arrige Hunkøn været Skræddersvend og Husholderske hos ham, — Skrællingen var ligesaa gammel i Gaarde.

De to var jo nødt til at tie, og da Kæmpen tav af Lyst, gik hans arme Koner én for én og talte med sig selv, til de døde.

Kæmpen var litterær. Han læste Blade, baade dem, der var et Aar, og dem, der kun var en Dag gamle, og han fulgte med i alle Samfundsspørgsmaal. Særlig interesserede han sig for Opdragelse, og vé den Husmand eller Gaardmand, der ikke tog ham med paa Raad med Hensyn til Sønnernes Livsstilling.

— — — —

Tiden gik, Drengen blev Student og gik i Hundene. Skolelæreren døde og en ny kom i Stedet.